Steffen Nielsen: Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri

Vores arkitekt Steffen Nielsen har taget en uddannelse som certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri. Steffens primære formål med uddannelsen er at kunne bidrage mere effektivt til skabelsen af miljøvenlige og bæredygtige bygninger. Efter at have taget certificeringen udtrykker Steffen bl.a.:

 

“Jeg har fået en større respekt for hele konceptet ‘bæredygtighed’, og en forståelse for vigtigheden af at minimere vores miljømæssige fodaftryk. Det er nu mere naturligt for mig at skabe bygninger, der ikke kun opfylder nutidens behov, men også er ansvarlige over for fremtidige generationer”.

 

Med denne certificering har Steffen nu den nødvendige viden og de nødvendige værktøjer i rygsækken, der skal til for at rådgive vores kunder om de bedste bæredygtige praksisser inden for design og byggeri. Steffen kan nu mere kvalificeret vejlede i valg af materialer og energiløsninger. Certificeringen har ydermere givet ham indsigt i de nyeste teknologier og metoder inden for bæredygtighed, som han kan implementere i sine projekter for at forbedre deres miljømæssige præstationer.

En af de største motivationsfaktorer, for Steffen i forbindelse med certificeringen, var at være godt klædt på i forhold til at imødekomme de kommende krav til byggeriets CO2-aftryk. Byggeriet står over for øgede lovgivningsmæssige krav og forventninger om at reducere CO2-udledningen og forbedre bæredygtigheden. Med denne certificering er han nu i stand til at rådgive om og implementere strategier, der reducerer CO2-udledningen gennem hele bygningens livscyklus – fra materialevalg og konstruktion til drift og eventuel nedrivning. Steffen ytrer desuden at bæredygtigt byggeri ikke kun er et spørgsmål om miljømæssige fordele, men at det i høj grad også handler om at skabe sunde, behagelige og produktive bygninger for de mennesker, der bor og arbejder i dem:

 

“Ved at integrere principperne for bæredygtighed i mit arbejde kan jeg sikre, at mine designs fremmer bedre indeklima, komfort og trivsel for beboerne”. 

 

Certificeret rådgiver

 

 

Med Stefffens certificering er vi hos HANSEN – Ingeniører + Arkitekter nu bedre rustet, således at vi i langt højere grad kan udvise miljømæssig ansvarlighed og samtidig være bedre forberedte på fremtidens krav og udfordringer inden for bæredygtigt byggeri. Ved at kunne tilbyde denne ekspertise, kan vi nu levere mere innovative, effektive og fremtidsrettede løsninger.

Portræt: De sociale arrangementer spiller en stor rolle i virksomheden

Mads Bak-Jensen

Fortæl lidt om dig selv og hvor lang tid du har arbejdet her?

Jeg hedder Mads og er 35 år. Jeg bor i Haderup mellem Viborg og Holstebro, hvilket vil sige at jeg har en halv time til og fra arbejde. Om morgenen bruger jeg den halve times kørsel på at gøre mig mentalt klar – forstået på den måde at jeg løber de ting igennem i mit hoved, som jeg har planlagt til dagen. På den måde er jeg forberedt på, hvordan dagen kommer til at se ud. På vejen hjem kobler jeg fra, hvilket betyder at jeg når at lægge arbejdet fra mig, inden jeg når hjem til min kone Anne og vores søn Anton. Vi bor på en gård med tilhørende skov. Her lader jeg op og slapper af med de praktiske ting, hvor der altid er noget at ”gå i krig med”. Man kan godt kalde mig et naturmenneske. Derudover cykler jeg mountainbike og løber orienteringsløb.

Jeg har været ansat hos HANSEN – Ingeniører & Arkitekter siden november 2021. Tidligere har jeg arbejdet som projektleder hos Eiler Thomsen Alufacader i Holstebro. Her brugte jeg desværre ikke mine fag fra AAU og det savnede jeg.

 

 

Hvordan var det at starte op hos HANSEN – Ingeniører & Arkitekter?

Jeg søgte til HANSEN – Ingeniører & Arkitekter, fordi jeg ønskede at bruge mere af min viden fra ingeniørstudiet. Her sidder jeg med statiske beregninger og energirammeberegninger, som læner sig op ad mit speciale fra Aalborg Universitet i konstruktioner. Jeg havde en god oplæringsperiode, hvor jeg fik den nødvendige hjælp og sparring og samtidig kunne jeg fra ledelsen mærke en stor tillid, som gjorde at jeg hurtigt blev selvkørende og fik ansvar for egen portfolio i virksomheden.

Jeg blev mødt af åbne kolleger, som tog godt imod mig. Jeg startede under corona, hvor Danmark var ved at lukke ned igen, men på trods af det prøvede virksomheden alligevel at fastholde sociale arrangementer, som gjorde at jeg hurtigt lærte mine kolleger at kende, hvad enten det var en frokost inde i byen eller et arrangement, hvor vores partnere også var inviteret.

 

 

BLÅ BOG 

Uddannelse:

  • 2018: Civilingeniør fra AAU
  • 2010: Konstabel uddannelse i livgarden
  • 2009: Tømrer fra Aalborg Tekniske skole

Erhvervserfaring:

  • 2021: HANSEN – Ingeniører & Arkitekter
  • 2019: Eiler Thomsen Alufacader
  • 2010-2011: Udsendt med isaf10 til Afghanistan
  • 2009: Værnepligtig i Holstebro.

Funfact:

Mads er virksomhedens flider. Han er perfektionistisk i sit arbejde, enormt engageret og arbejdsom. Mads er typen, der på et kursus vil kunne rette underviseren, fordi han sidder inde med ny viden (han gør det dog ikke!). Desuden har Mads en stor almen viden. Han er altid opdateret på seneste nyt både i ind- og udland, kender alle fodboldresultater og har fra sin læge-kone også en stor viden om kroppen og sygdomme.

Hvad synes du der er godt ved at arbejde her?

 

Noget af det jeg sætter mest pris på ved at arbejde i virksomheden er at min familie får lov til at være med på sidelinjen. HANSEN – Ingeniører & Arkitekter er gode til at holde sociale arrangementer, hvor vores bedre halvdel også er inviteret. Det gælder både julefrokoster og andre ture. Vi har fx været på en medarbejdertur til Ruths Hotel, hvor vi mødte hinandens partnere og der dermed også var mulighed for at snakke om en masse andet end arbejde. Jeg synes det er godt for vores familie, at vi på den måde får mulighed for at blive en del af hinandens arbejdsliv.

 

 

“Vi har en god intern kommunikation i firmaet blandt ingeniører og arkitekter. Det er nemt at spørge hinanden til råds- og sparre med hinanden, hvilket gør, at vi sammen løfter komplekse beslutninger og situationer”. 

Mads Bak-Jensen

Rådgivende ingeniør

Hvordan vil du beskrive det at arbejde i en mindre ingeniør- og arkitektvirksomhed?

 

Der er fokus på at lære hinanden at kende. Vi er meget jævnaldrende. Mange af os står samme sted i livet med mindre børn og familieliv. Det er dejligt, at man på den måde har meget tilfælles.

I forhold til arbejdsopgaver oplever jeg, at jeg her arbejder meget specialiseret og fokuseret. Der er mulighed for at mine kompetencer udnyttes inden for det specifikke område, så man har mulighed for at blive ekspert på dette. Vi har en god intern kommunikation i firmaet blandt ingeniører og arkitekter. Det er nemt at spørge hinanden til råds- og sparre med hinanden, hvilket gør, at vi sammen løfter komplekse beslutninger og situationer.

 

 

Hvilke udfordringer og muligheder ser du i fremtiden i byggebranchen?

 

Jeg ser de samme udfordringer som muligheder i byggebranchen lige nu. Lige nu er det store fokus i byggebranchen CO2, ligesom i resten af samfundet. Det primære er at få reduceret CO2 forbruget, både under selve byggeriet, men også gennem bygningernes levetid. Vores værktøj til at kunne beregne CO2 aftrykket af byggerierne er LCA beregninger, her er det vigtige at bruge klimavenlige byggematerialer. Det er en spændende tid vi går i møde, hvad det angår.

5 gode grunde til at bygge nyt

Vi har hos HANSEN Ingeniører & Arkitekter samlet 5 gode grunde til at bygge nyt.

 

  1. Økonomi

Hos HANSEN – Ingeniører & Arkitekter er første step i processen altid, at I får et økonomisk overblik over jeres projekt. Når I skal have tegnet jeres nye hus, er der mange muligheder og valg. Vores dygtige arkitekter og ingeniører sidder klar med professionel rådgivning i forbindelse med design, energirådgivning og vedligeholdelse, så økonomi og ønsker går hånd i hånd.

 

  1. Plantegninger og arkitekttegnede huse

Vi vægter vores plantegninger højt, da de skal afspejle lige netop, hvad I drømmer om. Vi ved, at mange af jer ønsker at sætte et unikt præg på plantegningen, og det får I muligheden for med et arkitekttegnet hus hos HANSEN – Ingeniører & Arkitekter. På den måde får I et gennemtænkt hus, da vi sammen gennemgår mange detaljerede beslutninger.

 

  1. Fremtiden

Når I skal i gang med at bygge et nyt hus, så tænk langsigtet og tænk på fremtiden. Er der en familieforøgelse på vej og dermed behov for et ekstra værelse? Er der behov for et stort bryggers til teenagernes vasketøj, eller flytter børnene snart hjemmefra? Når vi hos HANSEN – Ingeniører & Arkitekter rådgiver jer om at tænke langsigtet, er det fordi, vi har en vision om at jeres nye hjem skal blive et dejligt hjem for jer i mange år.

 

  1. En bæredygtig løsning

Ved at bygge nyt, vælger du ofte en mere bæredygtig løsning. På flere punkter kan nybyggeri nemlig være et bedre valg, når det kommer til miljøet. Når I vælger at bygge nyt med HANSEN – Ingeniører & Arkitekter rådgiver vi jer om opvarmning, elektricitet og ventilation. Det betyder, at du med et nyt hus kan reducere energiforbruget og sikre et godt indeklima.

 

 

  1. Erfarne og tillidsfulde samarbejdspartnere

Hos HANSEN – Ingeniører & Arkitekter samarbejder vi med forskellige, dygtige og tillidsfulde entreprenører. Har I ikke allerede valgt et byggefirma, hjælper vi jer gerne med at etablere kontakten til vores dygtige samarbejdspartnere.  

 

Firmatur, teambuilding

Byggemøde og samarbejdspartnere, august 2022

Dennis Hansen og Nadja Morell er taget til byggemøde med en af HANSEN – Ingeniører & Arkitekters gode samarbejdspartnere. Hos os samarbejder vi med mange forskellige byggefirmaer rundt om i landet. Hvis I står og mangler dygtige ingeniører, som har fokus på den gode dialog og opfølgning og som leverer rådgivning af høj kvalitet, så tag endelig fat i os. 

Her er vi til byggemøde og besigtigelse af et projekt i Viborg. 

Vi er tilhængere af, at vores kunder føler sig trygge igennem byggeprocessen. Derfor er det også vigtigt for os at mødes med vores samarbejdspartnere. Se mere om vores forskellige ydelser her på siden. 

Firmatur, teambuilding

VFF Spinningevent, juni 2022

Fredag d. 10. juni afviklede VFF årets spinning event. HANSEN – Ingeniører & Arkitekter var med til at sponsorere en spinningscykel, som blev kørt af Vestergaard Huse. 

En stor andel af det indsamlede beløb blev i 2022 doneret til flere lokale tiltag i Viborg-by. 

Efter rytterne havde svedt i sadlen, var der fest i BDO loungen med god mad og underholdning. Her var der tid til at snakke med samarbejdspartnere og lokale erhvervsdrivende. 

Firmatur, teambuilding

Firmatur til Skagen, april 2022

I begyndelsen af april drog alle syv medarbejdere plus påhæng til Skagen på firmatur.

Vi startede dagen med at spise frokost på Skagen Fiskerestaurant. Dernæst gik turen til Grenen i strid blæst. Den senere inlogering på Ruths Hotel i Gl. Skagen og efterfølgende spa i wellness-afdelingen var dermed tiltrængt. Middag, overnatning og brunch foregik også på Ruths Hotel.

Alt i alt en dejlig tur, hvor der både blev snakket arbejde og privatliv, og vi lærte hinanden og hinandens partnere bedre at kende.

Firmatur, teambuilding

HANSEN – Ingeniører & Arkitekter

Fra solo til syv ansatte på ganske kort tid: Her er en lokal virksomhed med vind i sejlene

Påskelørdag d. 16. april 2022 bragte Viborg Stifts Folkeblad en artikel om HANSEN – Ingeniører & Arkitekter. Her fortæller stifter og ejer Dennis Hansen bl.a. om, hvorfor han mener. at der er behov for en virksomhed som HANSEN – Ingeniører og Arkitekter. I kan læse hele artiklen på Viborg Stifts Folkeblads hjemmeside.

Kontakt Hansen Ingeniør + Arkitekter

Kontakt Hansen Ingeniør & Arkitekter idag for en betingelsesfri dialog omkring netop den rådgivning du har brug for.
Uanset om du har brug for et godt råd eller et overslag på en specifik opgave, står vi altid til rådighed.
Vi vender tilbage til dig inden for 24 timer med et svar på din henvendelse!

Dennis KallestruP HaNSEN

Dennis KallestruP HaNSEN

Indehaver / Diplomingeniør

Mere om Dennis

Dennis er indehaver og stifter af HANSEN – Ingeniører & Arkitekter i 2016 og Rådgivende Ingeniør. Han er uddannet fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus i 2015 med speciale i byggeledelse. Desuden har Dennis Svendebrev som tømrer fra 2010. 

Ole Haaning

Ole Haaning

Diplomingeniør

Mere om Ole

Ole er uddannet Diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus i 2015. Ole har speciale i energi- og indeklima, og desuden Svendebrev som murer fra 2007.

Mads Bak-Jensen

Mads Bak-Jensen

Civilingeniør

Mere om Mads

Mads er uddannet Civilingeniør fra Aalborg Universitet i 2018 med speciale i konstruktioner. Derudover har Mads Svendebrev som tømrer fra 2009.

Steffen B. G. H. Nielsen

Steffen B. G. H. Nielsen

Arkitekt og Bygningskonstruktør

Mere om Steffen

Steffen er Tegnestueleder. Han er uddannet Bygningskonstruktør i 2017. Steffen har dersuden Svendebrev som tømrer fra 2007.

Louise Kallestrup Hansen

Louise Kallestrup Hansen

HR / Marketing / Kommunikation

Mere om Louise

Cand.Mag. fra Aarhus Universitet i 2014 med speciale i dansk herunder kommunikation, sprog & kultur- og medier. Hun har desuden en uddannelse i teoretisk- og praktisk pædagogikum fra 2017. Akademiuddannelse i Sociale Medier fra Erhvervsakademi Aarhus 2022.

Nadja Morell

Nadja Morell

Diplomingeniør

Mere om Nadja

Nadja er uddannet Diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus i 2014. Hun har speciale i design- og bærende konstruktioner.

Christian H. Jeppesen

Christian H. Jeppesen

Arkitekt og Bygningskonstruktør

Mere om Christian

Christian er ansat på tegnestuen. Han er uddannet Bygningskonstruktør i 2021. Christian har dersuden Svendebrev som tømrer fra 2014.

Brian Pustelnik

Brian Pustelnik

Diplomingeniør

Speciale i KK2,- 3 og 4
Telefon: +45 22 15 67 87
Email: brian@dhri.dk

Mere om Brian

Brian er uddannet ingeniør. 

Jakob Riisgaard-Dam

Jakob Riisgaard-Dam

Diplomingeniør

Mere om Jakob

Jakob blev ansat hos HANSEN - Ingeniører + Arkitekter i sep. 2024.  Han er uddannet diplomingeniør i 2023 fra Aarhus Universitet.